Generel information
Glycin er den mindste og simpleste aminosyre. Det er en proteinogen aminosyre, hvilket betyder, at den bruges i levende organismer som en vigtig byggesten for proteiner og er meget relevant for kroppens metabolisme. Glycin er en særlig almindelig bestanddel af proteinet kollagen. Derudover bruges aminosyren bl.a. til syntese af DNA-komponenter, hæm (iltbinding i blodet) og kreatin (energilagring i muskler). Som neurotransmitter i hjernen spiller glycin også en fremtrædende rolle i nervesystemet.
Aminosyren optages i vid udstrækning gennem føden, men kan også syntetiseres af den menneskelige organisme selv.
Glycin er ikke kun en bestanddel af kroppen, stoffet blev også indsamlet af rumsonden Stardust i 2004 og opdaget for første gang i 2009 i partikelprøver fra en komets koma.
Kemisk fremstilles glycin ud fra monochloreddikesyre og ammoniak. En anden måde at producere glycin på er den såkaldte "Strecker-syntese": Reaktionen mellem formaldehyd, hydrogencyanid og ammoniak producerer aminonitril, som igen producerer glycin under hydrolyse.
Egenskaber ved glycin
Glycin er et farveløst og lugtfrit krystallinsk fast stof. Stoffet hører til gruppen af hydrofile aminosyrer, dvs. at det reagerer med og er letopløseligt i vand. I modsætning hertil opløses glycin dårligt i alkohol. Aminosyren nedbrydes ved 290 °C og derover.
Navnet glycin er afledt af den græske betegnelse for det tyske ord "süß" (sød) og beskriver smagen af stoffet.
Glycin hører - som alle aminosyrer - til amfolyterne: Det reagerer både som en syre og som en base, dvs. det kan afgive eller optage protoner. Protonen i COOH-gruppen har evnen til at migrere til nitrogenatomet i aminogruppen og skabe en såkaldt "hermafrodit-ion".
