Formaldehyd

Formaldehyd ((lyt) fer-mal-duh-hahyd, også (lyt) fawr-) (systematisk navn methanal) er en naturligt forekommende organisk forbindelse med formlen ch2o (h-cho). Den rene forbindelse er en skarp-lyserende farveløs gas, der polymeriserer spontant i paraformaldehyd (se afsnitformer nedenfor), og dermed opbevares den som en vandig opløsning (formalin). Det er den enkleste af Aldehyder (R -cho). Det almindelige navn på dette stof kommer fra dets lighed og forhold til myresyre. Formaldehyd er en vigtig forløber for mange andre materialer og kemiske forbindelser.

CH2O
50-00-0

-15°C
97°C
56 °C
1.09 g/mL at 25 °C

  • Opløsningsmidler

Generel information om formaldehyd

Formaldehyd er også kendt som methanal. Gassen er en af de mest producerede organiske kemikalier.

Formaldehyd optræder i naturen i mange forskellige former. For eksempel som et mellemprodukt af metabolisme i pattedyrsceller (herunder menneskeceller) og bakterier. Formaldehyd findes også i træ og forskellige fødevarer som æbler, druer, frisk mælk (laveste koncentration) og kulmule (højeste koncentration).

Formaldehyd er den hyppigst forekommende carbonylforbindelse i jordens atmosfære. Det dannes under den fotokemiske reaktion af kulbrinter eller den ufuldstændige forbrænding af fossile brændstoffer og biomasse. Forbrænding af brændstof og træ skaber atmosfærisk formaldehyd, mens de største emissioner kommer fra biogene kilder, såsom oxidation af metan og isopren.

Forskere har opdaget formaldehyd som det første polyatomiske organiske molekyle i mange områder af vores galakse. Udenjordisk formaldehyd bliver diskuteret som en mulig kilde til organiske forbindelser, der signalerede livets oprindelse på Jorden.

Formaldehyds egenskaber

Formaldehyd er en farveløs, skarpt lugtende gas med molekylformlen CH2O. Den organiske kemiske forbindelse opløses godt i vand, ethanol og diethylether. Den vandige opløsning af formaldehyd kaldes formalin eller, mere sjældent, formol. Formaldehyd er det simpleste medlem af aldehydgruppen af stoffer, da det kun består af en aldehydgruppe og et hydrogenatom. Formaldehyd er brandfarligt; det antændes ved en temperatur på 430 grader Celsius og derover. Det danner eksplosive blandinger med luft i et koncentrationsområde på syv til 73 volumenprocent.

Formaldehyd kan omdannes til myresyre gennem oxidation. IUPAC-navnet formaldehyd er afledt af "formica", det latinske ord for myre.

Formaldehyd er meget reaktivt. Det reagerer med sig selv og andre reaktanter i en række synteser for at danne en række forskellige produkter. Disse reaktioner omfatter oxidations-reduktionsreaktioner, additions- eller kondensationsreaktioner med organiske og uorganiske stoffer og selv-polymerisationsreaktioner.

Formaldehyd fremstilles katalytisk ved oxidation (formox-processen) eller dehydrogenering (sølvkatalysator-processen) af methanol. Formox-processen er den dominerende, enklere produktionsmetode, men sølvprocessen gør det muligt at producere formaldehyd af højere kvalitet på grund af et lavere indhold af myresyre.

Formaldehyd i den kemiske industri

Formaldehyd er et af de vigtigste organiske råmaterialer i den kemiske industri og fungerer som udgangsmateriale for mange andre kemiske forbindelser. Det største marked er for urea-formaldehydharpikser, der bruges som bindemidler til træbaserede materialer som spånplader og fiberplader med medium densitet samt til produktion af lim og klæbemidler. Urea-formaldehydharpikser bruges også til imprægneringsmidler og efterbehandlingsmidler til tekstiler.

Phenoplast, polyoxymethylener og en række andre kemiske mellemprodukter som pentaerythritol og paraformaldehyd, der bl.a. bruges i cellebiologi, har også betydelige markedsandele.

Melamin-formaldehyd-harpikser bruges som imprægneringsharpikser, f.eks. til at påføre dekorativt papir på laminatgulve eller som en komponent i plastservice og bestik. MF-harpikser bruges også i bilindustrien i form af klare lakker.
Methylolforbindelser af formaldehyd og urea, såsom methylolurea, som danner aminoplaster i fiberen gennem yderligere kondensation, anvendes i cellulosefibre såsom bomuldsfibre eller viskosefibre til tekstiler. De forhindrer eller reducerer krølning af stoffet og øger tekstilernes dimensionsstabilitet.

Phenol-formaldehyd-harpikser (PF) eller phenoplast er syntetiske polymerer, der fremstilles med formaldehyd. De bruges til at fremstille novolakker, der bruges som fotoresistmaterialer i mikroelektronik. De bruges også til produktion af faste, støbte plastprodukter som håndtag til husholdningsapparater og elektriske apparater eller billard- og keglekugler.

Polyoxymethylen bruges i bil- og elektronikindustrien til tekniske komponenter som tandhjul, kuglelejer og fastgørelseselementer.

Pentaerythritol findes i plast, maling, kosmetik og mange andre anvendelser. Det bruges også i produktionen af blødgørere, emulgatorer og sprængstoffer som nitropenta og pentaerythritoltrinitrat.

Produktionen af methylendiphenylisocyanater er også et hurtigt voksende marked for formaldehyd. De vigtigste anvendelser er polyuretanskum (f.eks. til byggeskum og køkkensvampe), maling, klæbemidler, elastomerer og fugemasser, som bruges i byggebranchen, til husholdningsapparater, sko og andre forbrugsgoder samt i bilindustrien.
Agar plate with growing germs

Yderligere anvendelsesområder for formaldehyd

Formaldehyd bruges inden for mange forskellige områder til desinfektion og sterilisering. Det fås som en 40 % opløsning i vand og bruges som fungicid og konserveringsmiddel, f.eks. i form af formaldehydfrigørere i kosmetik. Formaldehyd bruges også til desinfektion af rum. Det kan forstøves i gasform eller anvendes som en vandig opløsning. Små medicinske dele gasses med formaldehyd i formaldehydsterilisatorer.

I fødevareindustrien får fisk og kød en bestemt smag ved røgning, og maden bliver også konserveret. Formaldehyd frigives under pyrolysen af løvtræ.

Da formaldehyd uskadeliggør forskellige bakterietoksiner og vira, indeholder inaktiverede vacciner CH2O. I husdyrbrug bruges formaldehyd som desinfektionsmiddel (i tomme stalde) for at forebygge smitsomme sygdomme.

Formaldehyd er et protein-tværbindende, additivt fikseringsmiddel, dvs. det stopper autolysen og forrådnelsen af vævsprøver og gør dem permanent stabile. Derfor bruges det til kadaverkonservering og konservering af anatomiske og biologiske prøver.